Udviklingslande har altid fyldt meget for mig

 

Der er et lidt stereotypt billede af Afrika, og måden vi taler om Afrika på. Bare det at vi altid refererer til Afrika som Afrika. Det er 54 lande og mere end 1 milliard mennesker.

Hvordan havde du det den første dag på University College London (UCL)?

Da jeg ankom var jeg i tvivl og tænkte, hvad er det, jeg har kastet mig ud i. African Studies with Health er jo immervæk noget utraditionelt! Første dag fortæller de tre professorer om dem selv og deres baggrunde. Jeg hører dem snakke, og du kan se ilden i deres øjne, de elsker bare African Studies inden for hver deres felt. Passionen fra professorernes side gjorde et stort indtryk på mig, og jeg tænkte, at her er jeg i gode hænder. Her sætter man selv baren for, hvor meget man vil have ud af det.

Hvad er specielt ved UCL?

Det er en melting pot af nationaliteter og akademiske baggrunde. Det er et virkeligt internationalt universitet, hvor man bliver udfordret af både lærere og studerende. Og man samarbejder om at løfte niveauet. UCL ligger centralt i London, og der er vildt flot arkitektur, som inspirerede mig hver morgen. Man lever lidt i en boble, og det fungerede godt for mig. Det mest specielle ved UCL er dog alle de inspirerende, kompetente og motiverende gæsteoplægsholdere, der hyppigt optrådte både i mine fag og generelt på universitetet. UCL rangerer rigtig godt, og selvom man aldrig blindt skal se på rankings, så er det medvirkende til at tiltrække nogle af verdens førende inden for deres respektive felter. Det gjorde, at UCL gav mig den der waow-følelse på daglig basis.

Kan du beskrive en særlig oplevelse?

Jeg skrev speciale om konditionaliteter i den danske udviklingsbistand til afrikanske lande. Der er ikke tvivl om, at når man som dansker kommer fra et udenlandsk universitet, så åbner det dørene til nogle vildt interessante interviewpersoner. Jeg fik et interview i stand med den daværende udenrigsminister Kristian Jensen. Jeg tænkte, at det var vildt. Han kom fra et møde med vigtige personer i FN og fortsatte direkte ned til Jakobs kandidatspeciale-interview. Det er en oplevelse, som jeg sætter pris på. Jeg kom virkelig ind i maskinrummet.

Hvad er dine ambitioner?

Mit hjerte og mine ambitioner ligger i at forbedre vilkår for de allermest udfordrede i verden. Jeg vil gerne arbejde med fx consulting inden for økonomisk udvikling i udviklingslande.

Har UCL bragt dig tættere på det mål?

Helt sikkert. Jeg har fået et stort netværk af mennesker, der er drevet af nogle af de samme ambitioner som jeg. De har også en enorm professionel erfaring indenfor området, og jeg lærer meget ved blot at tale, diskutere og udveksle idéer med dem. Noget, de fleste er villige til, f.eks. mine professorer – netop fordi de brænder for deres område. Jeg skyper stadigvæk med den professor, som var min specialevejleder. Vi var reelt kun 3 studerende til 3 professorer. Jeg har fået rigtig meget en-til-en tid, og det har helt klart øget min læringskurve helt vildt. Jeg lærer af at læse i en bog, men jeg lærer også helt vildt meget ved dialog og diskussioner.

Jakob K. Glibstrup

Jakob K. Glibstrup(25 år)

Jakob har læst en bachelor i Business Studies på Cass Business School, University of London, og læste sin kandidat i African Studies with Health på University College London.

Fundraising i alt:71.000 kr.
Ansøgt14 fonde & legater
Bevilget4 fonde & legater

Ved at bruge Legatbogen.dk accepterer du vores Cookiepolitik og Persondatapolitik.

I begrænset periode: Legatbogen for studerende

Få hvad du skal bruge for at kickstarte din legatsøgning: Eksempler, skabeloner og meget mere.