Jeg valgte Berlin, fordi det er en kulturelt spændende by

 

Berlin er så tæt på København. Det var fedt at være et andet sted, men en del af min oplevelse var også, at jeg kunne opleve byen sammen med nogen hjemmefra.

Hvorfor ville du gerne afsted?

Det var et personligt ønske om et sceneskift, møde ny mennesker og prøve at bo i en ny by. Det er meget det samme i København, og jeg har boet på det samme kollegium i 3 1/2 år. At lære en anden by at kende, synes jeg var rigtig fedt.

Hvordan oplevede du din hverdag i Berlin?

Jeg oplevede, at jeg pludselig havde enormt meget tid. Man er vant til herhjemme, at tiden bare flyver afsted, fordi man har et 20-timers studiejob, og planer ved siden af, og det går bare enormt hurtigt. Lige pludselig er man på egen hånd og uden studiejobs. Det fungerede fint, og der var tid til det hele.

Var det nemt at komme ind i et fællesskab?

Ja, fordi jeg startede på sprogskole. Semestret begynder først i oktober måned, så i september tager studerende fra mange forskellige lande de sprogkurser, som universitetet tilbyder. Der kører en hel masse klasser, så det er der, man møder folk. Og det var meget dem, jeg kom til at bruge min tid sammen med. Vi var ude at bade, tog på barer, var ude at spise og tog til koncerter sammen.

Hvordan var det at komme fra et dansk til et tysk universitet?

For mig handlede det mest om at prøve at læse i udlandet og ikke så meget om professorerne. Jeg antog, at det dygtige folk, som var der. Det mindede utrolig meget om at læse herhjemme. Hele strukturen er det samme, med forelæsninger og nogle øvelser. Det var rigtig fedt at komme som dansk studerende fra KU og se, at man kunne træde direkte ind et andet sted og være med på helt samme niveau. Det var fedt at få bekræftet, og det giver da noget selvtillid at være i en international sammenhæng.

Hvad er dine faglige interesseområder?

Jeg interesserer mig for mikroøkonometri, som handler om hvordan man laver modeller, så man kan undersøge korrelationer eller kausale effekter. Altså hvordan man måler på data. Det er det felt, som jeg har fundet mest interessant. Jeg har også oplevet, at det er noget, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Det er kompliceret, så der er ikke så mange, som er vildt gode til det, og derfor er det også ret fedt at kunne.

Har dit studieophold farvet dit emnevalg til specialet?

Ja, jeg fik interesse for, hvordan man måler ’treatment effects’. Mit speciale handler om at estimere om økonomistuderende bliver belønnet på arbejdsmarkedet for at have været på udvekslingsophold, samt om der er forskel på at have været på fx et amerikansk universitet eller et europæisk universitet. Og så kan man jo diskutere, om det skal belønnes, og skrive lidt om det.

Emil Brodersen

Emil Brodersen(26 år)

Emil læser Økonomi på Københavns Universitet og tog et semester på udvekslingsophold på Humboldt Universitet i Berlin, Tyskland, under sin kandidatuddannelse.

Fundraising i alt:30.000 kr.
Ansøgt6 fonde & legater
Bevilget3 fonde & legater

Ved at bruge Legatbogen.dk accepterer du vores Cookiepolitik og Persondatapolitik.

I begrænset periode: Legatbogen for studerende

Få hvad du skal bruge for at kickstarte din legatsøgning: Eksempler, skabeloner og meget mere.