Det er simpelthen svært for mig at lade være

 

Jeg vil finde løsninger, som kan være med til at skabe lige muligheder for alle i samfundet.

Hvornår spirede din interesse for at gøre en forskel i samfundet?

På Copenhagen Business School (CBS) valgte jeg at læse Filosofi & økonomi, fordi jeg altid har været interesseret i, hvordan den private sektor, staten og civilsamfundet arbejder sammen om at sikre, at vi har et godt samfund. Det spændende ved det studie var kombinationen. Filosofien går ind og kigger på økonomien, og stiller spørgsmålstegn ved om markedet kan det hele.

Efter CBS og et udvekslingsophold i Singapore valgte du at læse videre på Columbia University i USA?

Ja, jeg var så heldig at få et fullbright scholarship og få støtte fra mange af de store fonde i Danmark, da det er dyrt at læse på Columbia University. Jeg fik over en halv million kroner i støtte for at kunne dække min studieafgift. Jeg havde ikke været i stand til at studere på det bedste universitet i verden inden for statskundskab, hvis jeg ikke var blevet støttet af fonde og legater. På Columbia University tog jeg min mastergrad i International Relations med fokus på Kina. Efter min mastergrad rejste jeg så til Kina for at læse kinesisk, og endnu engang fik jeg støtte fra fonde og legater fx 115.000 kr. fra Laurits Andersens Fond.

Da du kom hjem, skrev du om dine erfaringer med at søge fonds- og legatmidler?

Mange af mine venner spurgte mig, hvordan jeg fik dækket mine udgifter til mine studier i udlandet. Min veninde og jeg skrev på den baggrund en bog, hvor vi gav en række gode råd om, hvad man skal gøre, og vi talte med fonde om, hvad en god ansøgning er. Bogen blev udgivet, og så tænkte jeg faktisk ikke mere over det.

Nogle af de muligheder, du selv var blevet givet, havde du lyst til at give videre?

100%. Det er netop, når man selv er blevet hjulpet, at man gerne vil give noget videre. Det er en kæmpe, kæmpe gave, at man kan få en halv million kroner fra fonde og legater til fx at tage til USA. Det er jo fantastisk. Det er også derfor, at almennyttige midler er ekstremt vigtige i samfundet, da de muliggør nogle ting, som ikke ville være mulige, hvis staten skulle stå for dem eller hvis det skulle være på rene markedsvilkår. Civilsamfundet er det tredje ben i samfundet.

Efter endt uddannelse blev du konsulent og sidenhen startede du designvirksomheden Muuse. Hvorfor tog du springet fra en fastansættelse til livet som entreprenør?

Godt spørgsmål. Jeg var faktisk ikke drevet af en lidenskab for design. Problemet, jeg ville løse, var, at markedet for design ikke fungerede for nye, unge designere. Det var for svært for dem at komme i gang, men ved at gøre processen mere transparent gennem teknologi og nye forretningsmodeller kunne man gøre det anderledes. Modellen var en slags Kickstarter for design. Kickstarter eksisterede ikke, da vi startede. Jeg startede virksomheden i 2009, hvor finanskrisen var på sit højeste, men jeg havde ikke overvejelser om, at det var risikofyldt. Jeg startede virksomheden, fordi det var meningsfuldt for mig. Der var et problem, som jeg ikke kunne lade være med at løse.

Du tænker, at du kan lette vejen for nogen – både når du skriver bogen, og når du starter virksomhed?

Ja, jeg kan se muligheder, og jeg tager det som en udfordring, når der er nogle ting, som åbenlyst ikke fungerer.. Man kan se løsningen, og så handler det på en eller anden måde om at gøre det, og særligt hvis løsningen så også hjælper en masse mennesker. Det er simpelthen svært for mig at lade være.

Fem år efter lukkede du Muuse. Hvad betød det for dig?

Muuse var en klassisk start-up-virksomhed, og vi rejste 20 mio. kr. i venturekapital. Vi var hurtigt ude over stepperne med fokus på at få modellen til at virke snarere end at tjene penge. Til sidst kunne vi se, at vi ikke ville lykkes, og så lukkede vi. Det var ikke sjovt. Efter Muuse rejste jeg og min kæreste til Japan i fire måneder, hvor jeg overvejede, hvad jeg skulle lave. Jeg har altid været optaget af, hvad teknologi betyder for samfundet. Teknologi i sig selv er ligegyldig, men teknologis effekt på samfundet er vildt vigtig. I øjeblikket betyder teknologi, at der eksempelvis er en masse mennesker på arbejdsmarkedet, som bliver overflødiggjort. Som samfund skal vi finde ud af, hvordan de mennesker får nogle nye muligheder. Som entreprenør fandt jeg ud af, at jeg elsker at bygge noget konkret. Jeg tænkte derfor, at jeg gerne ville finde løsninger, som kan være med til at skabe lige muligheder for alle i samfundet.

Og det var begyndelsen på Grant Compass?

Ja. Civilsamfundet kan netop understøtte lige muligheder for alle, da det kan støtte almennyttige projekter som studieophold i udlandet, musik, kræftramte børn eller lignende. Det fælles er, at det er gode projekter, som bliver støttet, og det er vigtigt. Jeg mødtes med en veninde, der har fundraiset gennem mange år og har arbejdet i forskellige kulturinstitutioner, og vi talte om, hvorfor fondsbranchen endnu ikke var blevet digitaliseret, når det var sket i alle andre brancher.

Digitaliseringen af uddelinger af almennyttige midler kan gøre en forskel?

Ja, og det er interessant, hvad ny teknologi betyder for samfundet. Der er både negative og positive konsekvenser, og jeg vil gerne arbejde for det positive. Hvis Grant Compass lykkes med at lave en mere åben og tilgængelig fondsbranche, så kan flere uddelingsmidler gå mere direkte til projekter, der skaber nytte ude i verden. Uanset hvad det så er. Og fordi vi arbejder på et infrastrukturniveau, så har det en kæmpe effekt. Det er millioner af mennesker, der bliver positivt påvirket af det. Vi har allerede hjulpet mere end 100.000 mennesker i Danmark.

Er almennyttige midler noget, der stadigvæk har betydning for dig i dag?

Absolut. Grant Compass har eksempelvis fået 375.000 kr. i støtte fra InnoBooster. Det er en offentlig pulje, der støtter projekter, der har en vis innovationshøjde og et kommercielt potentiale. Vi søgte og fik midler til at udvikle et af vores mest vigtige værktøjer, som er det første produkt, som vi tager penge for. Midlerne fra InnoBooster betyder, at vi kan tjene penge, så vi kan videreudvikle Grant Compass. Det er det, som det helt konkret har betydet for os.

David Dencker

David Dencker(38 år)

David har læst Filosofi og Økonomi på Copenhagen Business School, været på udveksling i Singapore og har en mastergrad fra Columbia University. Efter nogle år som konsulent og som entreprenør i designverdenen etablerede han virksomheden Grant Compass i 2016.

Fundraising i alt:375.000 kr.
Ansøgt1 fonde & legater
Bevilget1 fonde & legater

Ved at bruge Legatbogen.dk accepterer du vores Cookiepolitik og Persondatapolitik.

I begrænset periode: Legatbogen for studerende

Få hvad du skal bruge for at kickstarte din legatsøgning: Eksempler, skabeloner og meget mere.